Da vi flyttede til Kina skulle min kæreste, Nikolaj, bruge et kontor. Igennem Dagbo fandt han frem til virksomheden ChinaEase, som ejes af Carsten Bleis. Desværre lå kontoret for langt væk fra vores lejlighed til, at han kunne bruge det.

Vi har dog flere gange mødtes med Carsten, hvilket også tilfældet for nylig, da vi var til frokost med Carsten og hans medarbejder Bruno.

Frokost med Carsten og Bruno

Bruno og Carsten er begge danskere, mens resten af de ansatte i ChinaEase er kinesere. Virksomheden har eksisteret i 10 år, og hjælper skandinaviske virksomheder med at finde leverandører i Kina. Udover at finde leverandører, står de også for løbende kvalitetskontrol, kommunikation og fragt.

Mange virksomheder i Vesten tror nemt, at de kan finde fabrikker og varetage det hele selv. For nogle går det, mens andre har dårlige oplevelser, som kan koste mange penge. ChinaEase har mange års erfaringer i Kina og er lokalt repræsenteret. Det gør både, at de ofte kan få de bedste priser, men også få leveret tingene i høj nok kvalitet.

Pionerer i Kina

Det er altid spændende at snakke med Carsten og Bruno om Kina. De har en anden indsigt, end jeg som studerende har. De har været her i så mange år og haft så mange oplevelser, som er spændende at høre om. Derfor havde jeg udset denne frokost som en lille spørgetime, hvor jeg kunne blive klogere på Kina ved at lære af deres erfaringer.

Carsten kom til Kina i tidernes morgen, nærmere bestemt for 15 år siden, da han arbejdede for Vestas. Han var faktisk Vestas første direktør i Kina. For 10 år siden etablerede han ChinaEase, som han har arbejdet med siden. Bruno har været i Kina i otte år og arbejdet i forskellige virksomheder og byer, men har de sidste to år været hos ChinaEase.

Når man snakker med Carsten og Bruno, er det helt tydeligt, hvor hurtigt udviklingen er gået de seneste år. Når de fortæller om de første år herude, virker det som en pionertid, de var en del af. I dag er der væsentligt flere danskere og vesterlændinge generelt i Kina.

Hvad kan man lære af kineserne?

Flere gange under vores samtale sammenligner Carsten det kinesiske samfund med trafikken, vi sidder og kigger ud på. I Beijing er trafikken hektisk, der er enormt mange biler, knallerter og indimellem en lille hestevogn. Når man første gang står i et kryds i Beijing. kan man godt blive lidt bange for bilerne, der kommer alle steder fra, og man finder hurtigt ud af, at traffik-hierarkiet er vendt på hovedet sammenlignet med Danmark.

Men selvom trafikken virker enormt hektisk, larmende og ikke mindst ustruktureret, så fungerer det på en eller anden måde, og folk kommer frem. Det samme gælder samfundet og kulturen, som netop kan virke meget hektisk og ustruktureret, men når man lærer det at kende, går det op for en, at tingene ikke altid fungerer dårligere end i Danmark, bare anderledes.

Et spørgsmål jeg havde forberedt, og ikke mindst glædet mig til at stille, var “Hvad kan man lære af kineserne?”.

Svaret var dog lidt anderledes, end jeg havde regnet med, for der var først stilhed, og man kunne se, at både Bruno og Carsten skulle tænke over det. Bruno var den første, som bød ind med svaret “at man skal drikke varmt vand og spise ingefær”.

Carsten afbryder dog og fortæller, at han synes, vi kan lære noget om, hvordan de er som familier, hvor de tager sig meget af hinanden – simpelthen fordi ingen andre gør det. I Kina er det meget normalt, at man – efter man er blevet gift – bor sammen med sin mand eller kone ved en af de to forældrepar, indtil man har råd til sit eget sted, og når ens forældre bliver gamle, er det normalt, at de flytter ind til en og hjælper med børnepasning og andre opgaver i hjemmet.

Selv cafeen fra TV-serien ‘Friends’ er kopieret i Kina

Men noget kunne tyde på, at dette tætte bånd til familien er ved at ændre sig. Jeg har læst mig frem til og forhørt mig blandt mine medstuderende, og meget tyder på, at unge kinesere ønsker større frihed, ligesom mange unge i Vesten har. For unge i Kina er der mange forpligtelser, og mange ønsker en større frihed. En frihed til at rejse, leve som man vil og fx blive gift når man vil og ikke fordi familien presser en.

Et tydeligt eksempel på dette er, at en iværksætter-ivrig kineser har lavet en tro kopi af cafeen Central Perk, som er vennernes stamsted i TV-serien Friends. Cafeen går så godt, at den nu også har en afdeling i Shanghai. Jeg har læst flere artikler om cafeen, hvor journalisterne har spurgt ejeren om stedets succes, og han siger blandt andet:

“I think their lives (personerne i Friends red.) are very free, very happy. They can do whatever they like. For Chinese people, the influence of our families is quite big,” Qiu says. “So we yearn for that lifestyle.”

Central Perk i Beijing

At være iværksætter i Kina

En ting har ejeren af Central Perk cafeen i Beijing og Carsten tilfælles. De har begge startet en virksomhed her, og det er jo netop noget som mange drømmer om; at komme til det her skøre, spændende og store land for at gøre forretning eller på anden måde etablere sig.

Derfor spurgte jeg Carsten om hans bedste råd til personer, som vil forsøge at etablere sig her, og her er hvad han sagde:

Lær af dine egne fejl

Ifølge Carsten er man nødt til at gøre sig sine egne erfaringer og selv at brænde nallerne, før man rigtig forstår, hvad der egentlig foregår. Der er så mange som fortæller om Kina og alle har gode råd, men man bliver nødt til at opleve det selv, og også lave nogle fejl for at forstå, hvordan tingene fungerer.

Tålmodighed

“Alting tager tid, men i Kina tager det længere tid” siger Carsten. Man kan derfor lige så godt væbne sig med tålmodighed fra start af. Det er simpelthen en del af det at være i Kina at man skal være parat på at alting tager lang tid, om det er transport, tilladelser, visum eller en kontrakt med en samarbejdspartner.

Vær parat 

Det er nærmest umuligt at planlægge i Kina, for lige pludselig kan en situation tage en uventet drejning. Det er derfor ikke nok at have en plan A – man skal også have en plan B, C og D.

Ikke en dag uden eventyr 

Carsten og Bruno er enige om, at der hver dag sker et eller andet uventet. Nogle gange er det positivt, nogle gange negativt, men altid uventet. Selvom Carsten har været her i 15 år, holder det stadig siger han – efter mine første otte måneder er jeg helt enig med ham.

Chef for kinesere

Nogle af medarbejderne hos ChinaEase

Noget andet jeg havde glædet mig til at høre om var, hvilken ledelsesstil Carsten har overfor sine kinesiske medarbejdere. Om den var dansk eller kinesisk. Carsten fortalte, at det var lidt en blanding, men primært dansk. Det kinesiske aspekt afspejlede sig blandt andet i, at Carsten har et stort lukket kontor, og medarbejderne sidder i et åbent kontorlandskab. Den danske del refererer til, at man skal være selvstændig, engageret og motiveret, når man er på arbejde. Kinesere er vant til at få klare instrukser og følge dem, så den danske ledelsesstil kan være svær at kapere i starten, men efter min. 3 måneder plejer de at have vænnet sig til det ifølge Carsten, og mange blomstrer virkelig op.

Tak til Carsten og Bruno for nogle gode røverhistorier og lidt mere indsigt ind i det her underlige land.