Der har været mange overraskelser for mig, efter jeg er flyttet til Beijing. For 10 år siden boede jeg i Guangzhou i Sydkina i et halvt års tid, da min far var udstationeret.

Derfor havde jeg på forhånd et nogenlunde kendskab til Kina og befolkningen, og troede derfor, at jeg var rimelig immun over for kulturchokket, der ventede. Meget er dog gået forbi min næse dengang, eller er gået i glemmebogen.

Butik Beijing

Pop up shops – også et fænomen i Kina

Her kommer nogle af de ting, der har overrasket mig:

Beijing som by
Da det alligevel er 10 år siden, jeg var i Kina sidst, og jeg trods alt skulle til Beijing, havde jeg en forventning om, at meget måtte have ændret sig, og at Beijing var en forholdsvis moderne storby. Dette forstærkedes af mediernes omtale af Kina de seneste år. Beijing er langt fra så moderne, som jeg havde regnet med. Fx er det ikke usædvanligt at se heste i bybilledet, og kinesernes engelsk-kundskaber er langt dårligere, end jeg havde forventet. Det gør, at bare det at tage en taxa eller bestille mad på restauranter kan være utrolig besværligt, hvis ikke man kan lidt kinesisk. Det skal dog siges, at de fleste unge mennesker i Kina snakker nogenlunde engelsk. På et tidspunkt mødte jeg en 11-årig dreng, der næsten var flydende, så de er ved at komme efter det.

Nogle ting ved Beijing har dog også overrasket meget positivt. Metrosystemet fungerer eksempelvis ualmindeligt godt, og det har jeg aldrig oplevet problemer med. Derudover føler jeg mig ret sikker i Beijing. Der er mange vagter rundt omkring, og folk henvender sig ikke til dig og er ubehagelige. Det er mit indtryk, at byen er forholdsvis sikker, og jeg har endnu ikke hørt om ubehagelige oplevelser.

Bureaukrati
Jeg havde også en forventning om, at der ville være meget bureaukrati, men at der skulle være så meget, som der er, havde jeg alligevel ikke regnet med. Jeg vil slet ikke vide, hvor mange timer, jeg har brugt på papirarbejde ift. visum, opholdstilladelse, registrering i landet, indskrivning på universitetet m.m. Når man ankommer til Beijing, skal man eksempelvis registreres indenfor 24 timer. Bor man på hotel, klarer de det for en, men skal man bo hos venner eller i lejlighed, skal man ned på den lokale politistation og blive registreret. Det kan til tider være ret tidskrævende, og skal gøres, hver gang man flytter, og når man har været ude af landet.
Generelt er mange ting i Kina bare en del mere besværlige, og alt tager lang tid. Eksempelvis sad jeg i kø i flere timer, da jeg skulle have et kinesisk simkort. Og jeg skal betale for abonnementet hver måned ved at gå ned i butikken. Ligeledes fungerer det med strømmen i lejlighederne. Man tanker strøm op på et lille kort ved at gå ned i banken. Når der ikke er flere penge på kortet, går strømmen uden varsel, så man straks må i banken, så det er altid lidt ubelejligt.

Politistation

I kø på den lokale politistation

Leveomkostninger
Det er en del dyrere at bo i Beijing, end jeg havde regnet med. Huslejepriserne er eksempelvis næsten på højde med priserne i København, hvis man vil have en lejlighed af en vis standard. Maden er til gengæld billig, men jeg synes ikke, det er specielt billigt at handle ind i supermarkedet. Der er ingen tvivl om, at det er blevet dyrere at bo i Kina siden mit sidste ophold, især i storbyerne.

Forurening
I forhold til forurening var jeg meget bekymret for, hvilke gener det ville give. Selvom forureningen er slem, og man nogle dage ikke er meget for at gå udenfor, er det ikke så slemt, som jeg havde frygtet. Jeg kan sagtens leve med forureningen, og har ikke oplevet nogle fysiske gener ved det. Det værste er dog tanken om, hvor usundt det er.

Kineserne er skøre
Man må konstatere, at kineserne har et komplet anderledes mindset end folk fra vesten. Nogle af de mærkeligste oplevelser jeg har haft med kineserne har været i omklædningsrummet i det fitnesscenter, hvor jeg kommer. For det første er det altid fyldt med ældre damer, der bruger det som badeklub. De har hver en stor spand fyldt med sæbe, shampoo, svampe, klude m.m. som de bruger flittigt under deres laaange bade. Føntørring af fødder og operasang i badet er heller ikke et sjældent syn. Engang så jeg sågar en pige, der pakkede hele sin krop in i vita wrap, før hun tog tøj på. Ligeledes er der vist ikke noget, der hedder blufærdighed i Kina. Kineserne render tit rundt længe helt nøgne, mens de tørrer hår, går på toilettet og ordner andre ting, hvor de fleste danskere nok skynder sig at få noget tøj på, før de foretager sig noget andet.

Selvom mange af ovenstående ting kan lyde meget ubekvemme og som dårlige overraskelser, er det også det, der gør det så lærerigt at bo i Kina. Jeg har en ide om, at jeg bliver et mere tålmodigt menneske af at bo i Kina, for nogle gange er der ikke andet for end bare at vente. Sprogbarrieren giver også ekstra motivation til at blive bedre til sproget. Generelt er det bare både hårdt, spændende og lærerigt at være i et land, hvor tingene fungerer så anderledes.