Nu er det lidt over tre måneder siden, jeg vendte snuden hjemad efter et lille år i Beijing. Når man er midt i sit ophold, kan det godt nogle gange være svært at se det store billede og se, hvad man egentlig får ud af det, og om det rykker ved noget.

De sidste par måneder er det så småt ved at gå op for mig, hvor meget jeg har lært af at bo i Kina, hvilket dette blogindlæg er et resultat af.

Et sted i Beijings hutonger

På mange måder har jeg nok et lidt ambivalent forhold til Kina, da der var perioder, hvor jeg syntes, det var hårdt at bo i så anderledes et land, hvor små praktiske ting hurtigt bliver til store projekter, som jeg også før har nævnt her på bloggen (De største overraskelser ved at flytte til Beijing og Copingstrategier i Kina). Den enorme kulturkløft er det, der gør det møgfrustrerende at bo i Kina, fordi man sjældent forstår, hvad der foregår, og man kender ikke spillereglerne – sidstnævnte kommer selvfølgelig hen af vejen, jo længere man bor i landet, hvor man bliver bedre til at gebærde sig. På den anden side er kulturkløften også det, der er så fantastisk, og jeg er ret sikker på, at man kan bo i Kina i rigtig, rigtig mange år, hvor man bliver ved med at lære nye ting og stadig vil blive overrasket nærmest hver dag.

Ens humør kunne derfor hurtigt skifte fra, at man syntes, Kina var super spændende til, at man blev meget frustreret. Et godt eksempel på dette er, da jeg i en af de sidste uger af mit ophold var nede i mit føromtalte lokale fitnesscenter. Jeg sad og cyklede for mig selv inde i spinninglokalet, da centrets resterende cykler ikke virkede. Jeg havde ikke opdaget, at der skulle være spinningtime samtidig med mit træningssæt. Et kvarters tid efter jeg er gået i gang, kommer der 12 kinesere marcherende ind og gør klar. Lyset bliver slukket, og i stedet tændes der for noget farverigt diskolys, og der bliver sat technomusik på for fuld skrue. Derefter begyndte instruktøren ellers at råbe i gang, og så tonsede de ellers afsted på cyklerne (ingen opvarmning eller noget), som det ses på videoen nedenunder. Jeg fortsatte ubemærket mit eget træningssæt og tænkte, at jeg nok aldrig havde oplevet noget så underligt, og at det da egentlig var ret fantastisk med alle de små overraskelser, Kina hele tiden byder på. Jeg tænkte, at jeg godt nok ville savne Kina og egentlig ikke følte mig klar til at tage afsked med dette land.

Da jeg en halv times tid senere er færdig med mit sæt og lister ud af lokalet, rammer jeg åbenbart badeklubben (gruppen af kvinder der udelukkende bruger fitnesscentret til at tage timelange bade) ude i omklædningsrummet. Jeg stiller mig som sædvane i kø, men bliver gang på gang sprunget over af kinesere, der lige får møvet sig ind eller kender en af de andre under bruserne på trods af, at jeg prøver at møve mig lidt frem, hvilket jeg egentlig ikke føler mig særlig tilpas med, når jeg står der splitterragende og svedig efter cykelturen. Og straks skifter ens humør og man bander indvendigt over, at kineserne ikke forstår det med køkultur, og man begynder at drømme sig til Danmark, hvor tingene bare fungerer.

Det savner jeg

Nu når jeg er tilbage i Danmark, er der mange ting, jeg savner, selvom der selvsagt er også mange ting, jeg ikke savner (forurening, alt for proppede metroer og ikke at vide, hvad man får serveret). Hjernen er dog (heldigvis) indrettet således, at man altid er bedre til at huske de gode ting end de ting, der drev en til vanvid.

Jeg savner særligt madkulturen i Kina. Det er billigt at spise ude, maden er ofte god, og måltider er meget mere sociale i form af, at man bestiller en masse forskellige retter som deles, gerne om et rundt bord. Det synes jeg er enormt hyggeligt, sammenlignet med at man herhjemme sidder med hver sin ret, når man spiser ude. Maden bliver meget mere et fælles projekt. Derudover savner jeg, at jeg med garanti oplever noget underligt, når jeg går ud foran min dør – om det så er en ældre dame, der kommer gående med sin 11 år gamle hund i en kørestol eller et æsel, der kommer gående midt på motorvejen mellem dyre biler.

Jeg var meget imponeret over denne fyr!

Det bedste jeg gjorde under mit ophold

Det bedste jeg gjorde for mig selv under mit ophold var at prøve at forstå kineserne – omend det er et livslangt projekt. Det kom til udtryk ved, at jeg tog imod den sprogundervisning, vi blev tilbudt fire timer om ugen. Derudover gjorde jeg meget ud af at snakke med mine kinesiske medstuderende, som det virkelig var et privilegium at læse sammen med for at forstå kulturen bedre, sammenlignet med hvis jeg havde været på almindelig udveksling, hvor man for det meste læser sammen med andre internationale studerende (det er der selvfølgelig andre fordele ved). Mine kinesiske medstuderende gav mig adgang til viden, som jeg aldrig ville have fået ellers, fordi jeg altid lige kunne spørge dem “Hvorfor gør kinesere sådan og sådan?” osv.

Gruppearbejde

Jeg tror, at man ret nemt kan komme til at synes dårligt om det kinesiske folkefærd, hvis man aldrig oplever dem på det mere personlige plan, da de udadtil virker reserverede og som folk uden manerer. Mine medstuderende gav mig derfor mulighed for at komme bag facaden og se nogle andre sider af kulturen. Kinesere kan udadtil godt virke reserverede, men når først man kommer ind på dem, og de får tillid til en, er de meget omsorgsfulde og hjælpsomme. Flere af mine kinesiske medstuderende skriver ofte til mig for at høre, hvordan jeg har det hjemme i Danmark, og hvornår jeg kommer tilbage og besøger dem, som jeg har lovet. Derudover gav mine to kinesiske gruppemedlemmer mig en tyk bog fyldt med billeder fra ting, vi havde lavet sammen samt små breve og tegninger i. En anden kinesisk pige gav mig et sødt brev og en kinesisk kam som afskedsgave. Det at jeg snakkede meget med kineserne resulterede også i, at jeg blev inviteret hjem til en af mine medstuderende og hans kone sammen med min studiegruppe, hvor de lærte os at lave kinesiske dumplings, som jo er en af mine favoritter. De oplevelser jeg har haft med kineserne ville jeg ikke være foruden, og jeg vil anbefale alle, der bor i Kina at få sig nogle kinesiske venner. Det skal også siges, at jeg sagtens selv kunne have dyrket det meget mere, hvilket jeg godt kan se i bagklogskabens lys.

Hvad jeg skulle have gjort anderledes

Udvide min omgangskreds

Hvis jeg skulle have gjort noget anderledes for at have fået mere ud af mit ophold, ville jeg have opsøgt mere netværk/venner udenfor mit studiemiljø. Både for at få en bredere omgangskreds og for, at det hele ikke kom til at handle om studiet hele tiden, og fordi jeg har en personlig interesse i at møde nye mennesker – ligesindede som anderledes – som man kan lære noget af. Dette gælder både netværk/venner i form af kinesere (det kunne fx være en language partner) og internationale, som jeg bl.a. kunne have opsøgt gennem The Beijinger (indeholder events, lejligheder, forums m.m.) eller via Danish Chamber of Commerce’s aktiviteter bl.a. Young Professionals eller via dem, som man allerede kendte, som måske kunne introducere en til nogle nye mennesker.

Gøre mere ud af at lære sproget

Derudover skulle jeg have lagt mange flere kræfter i at lære kinesisk, mens jeg var der. Jeg modtog sprogundervisning fire timer om ugen, og i en periode havde jeg også en privatlærer sammen med to andre medstuderende en gang om ugen. Hvis jeg skulle gøre noget anderledes, ville jeg dog have taget et intensivt kursus hjemmefra, inden jeg ankom (jeg undervurderede, hvor svært det er at lære kinesisk). Derudover ville jeg anskaffe mig en language partner samt sætte nogle regler op for mig selv som gjorde, at jeg blev tvunget til at bruge det mere. Fx at skulle snakke med alle taxachauffører hele turen. Jeg kæmper dog videre med sproget herhjemme, hvor jeg er startet på Studieskolen og har også fået kontakt til en potentiel language partner, jeg snart skal mødes med.

Min kinesisk lærer

Det lærte jeg

Nu startede jeg med at sige, at man kan have svært ved at se, hvad man lærer, når man står midt i det. Jeg mener dog også, at det tit også kan være svært at se, når man er hjemme igen, selvom man får det på afstand. At komme hjem betyder ofte, at man hurtigt falder tilbage i de samme roller, som man plejer at have, i de relationer, man indgår i – på godt og ondt. Derfor kan man hurtigt føle, at man bare er den gamle Michelle, og man kan måske have svært ved at se nye reaktionsmønstre.

Alligevel er der nogle små ting, som har ændret sig for mig.

Styrket tålmodighed

Kina lærte mig bl.a. at være mere tålmodig (nogle vil mene, at jeg var ret tålmodig i forvejen), fordi man så ofte stod i situationer, hvor man simpelthen ikke kunne gøre andet end at være tålmodig.

Tingene i perspektiv og mindre brok

En anden mere kliche-agtig ting alle nok oplever, når de rejser ud, er at få sat tingene i perspektiv og at få indblik i en helt anden tilværelse og måde at leve på. Jeg kan stadig ikke finde ud af, om jeg skal have ondt af kineserne eller ej. På den ene side havde jeg det altid dårligt med at invitere kineserne hjem i vores 125 kvm lejlighed, når de selv delte 10 kvm med to andre og ikke engang havde adgang til et køkken. På den anden side klagede kineserne aldrig selv, hvilket også er en del af deres kultur, og det er jo også en del af kulturudvekslingen, at de ser, hvordan vi lever i Vesten. Kineserne lærte mig dog, at vi danskere nok ikke ville tage skade af at brokke os mindre og en gang i mellem bare affinde sig med situationer, som vi ikke kan gøre noget ved. Samtidig mener jeg dog, at kineserne også gerne må blive en smule mere kritiske.

Alt er muligt

Vigtigst af alt lærte jeg, at alt er muligt! Kina er bestemt ikke et nemt land at flytte til, men det lod sig jo alligevel gøre at finde et sted at bo, få kinesiske venner såvel som internationale venner samt at skabe en dagligdag på trods af sprogbarrierer m.m. Kina har bestemt givet mig mod på at rejse ud igen, for hvis jeg har kunnet klare mig i Kina, kan jeg vist klare mig de fleste steder :-)

Memory Lane

En række billeder fra mit ophold.

Min lokale cykelhandler (en mand med en værktøjskasse)

En god dag i Beijing

En dårlig dag i Beijing

En tilfældig kinesisk familie på muren

Afskedsmiddag med vores kinesisk lærer

Vi laver dumplings