Jeg har netop afsluttet mit speciale, som omhandlede eksport af danske børnehaver til det kinesiske marked med udgangspunkt i casen med VIA University College og Viborg Kommune, der i samarbejde med en kinesiske partner, Golden Apple, allerede har etableret den første dansk-inspirerede børnehave i Chengdu i Vestkina.

Lidt i forlængelse af mit tidligere indlæg om eksport af danske plejehjem til Kina, tænkte jeg derfor, at jeg ville dele noget af min nyerhvervede viden, da velfærdseksport til lande som Kina er på alles læber i øjeblikket. Blogindlægget vil dække rationalet bag eksport af danske børnehaver samt hvilke udfordringer, der er forbundet med det. Jeg vil forsøge at gøre det kort, selvom det er svært at korte et 1o0 siders speciale ned til et kort og præcist blogindlæg.

Skærmbillede 2014-08-18 kl. 14.45.00

Men hvorfor skulle kineserne være interesserede i danske børnehaver?

Kender man bare lidt til de fleste kineseres syn på uddannelse og resultater, er det meget svært at forstå, at de skulle kunne se potentiale i den danske børnehavemodel. I Kina er hele uddannelsessystemet bygget op omkring adgangstesten til universitetet – den såkaldte gaokao – som er en omfattende to-dages test i samtlige faglige discipliner. Ens testscore afgør, om man kan komme på universitetet. Det er denne test, som kinesiske forældre begynder at forberede deres børn på allerede fra barnsben – i visse tilfælde allerede fra 2-3 års alderen. Derfor er kinesiske børnehaver centreret om skole og læring snarere end leg, og kaldes også for preschools.

Der er flere årsager til, at der er interesse for bl.a. dansk pædagogik. En af årsagerne er, at Kina er ved at indse, at de ikke er så innovative, som de gerne vil være, hvilket også fremgår af deres nuværende 5-års plan (2011-2015), hvor innovation er et vigtigt tema. Der står bl.a. at Kina skal øge deres kompetencer inden for teknologisk innovation samt træne flere innovative talenter. Kinas uddannelsessytem ses som en af årsagerne til, at kinesere ikke er innovative, da der er fokus på tests og udenadslære frem for kreativitet, kritisk tænkning m.m. Dette har medført kritik af det kinesiske uddannelsessystem og får nogle forældre til at vælge alternativer som fx vestlige børnehaver og skoler eller at sende deres børn til udlandet. Dette skyldes også, at mange forældre mener, at presset på børnene i det kinesiske system er for stort, og at børnene ikke får lov til at være børn, da de hele tiden skal læse. En anden kritik af skolesystemet lyder på, at der ikke er fokus på sociale kompetencer blandt de mange enebørn, som i forvejen ikke lærer at socialisere sig med andre børn ved at omgås søskende. Dette er en anden årsag til, at den danske model er interessant for kineserne.

Den voksende middelklasse er ligeledes ved at indse, at det ikke er alt, man kan købe for penge – dette gælder fx livskvalitet og lykke.

Derudover har Danmark et godt brand i Kina, da vi ikke har nogen seriøse konflikter med dem (hvilket bl.a. blev symboliseret ved overrækkelsen af to pandabjørne fra Kina til Danmark for nylig), vi har et kongerige, og alle kinesere kender H.C. Andersen. Mange kinesere har derfor et meget romantisk billede af Danmark. Helt konkret er kineserne interesserede i den danske models fokus på det enkelte barn, eventyr (H.C. Andersen igen), udendørsaktiviteter og sociale kompetencer.

Potentialet i at eksportere børnehaver

For Danmark er det at eksportere velfærd en mulighed for vækst og en mulighed for at eksportere varer, der allerede er “på hylden”. Vi har mange års erfaring med at udvikle velfærdsydelser som børnehaver, plejehjem m.m. og har derfor en masse viden og erfaringer, som vi kan sælge. Derudover involverer velfærdseksport ofte pakkeløsninger og dermed eksport af en lang række ydelser samtidig, hvorfor det også refereres til som systemeksport. Services kan inkludere arkitektur, teknologi, viden, træning og uddannelse m.m. Derfor involverer velfærdseksport muligheder for mange forskellige brancher og virksomheder i Danmark og fordrer også partnerskaber disse i mellem, ligesom det VIA University College og Viborg Kommune har indgået.

Christina Boutrup, der er journalist, forfatter, foredragsholder og underviser med speciale i Kina, kalder det en gylden mulighed for Danmark og udtaler:

“Robotteknologi og avanceret indretning af hospitaler kan kineserne kopiere, mens de bløde værdier er svære at efterligne. Uddannelsen af lærere, pædagoger, sygeplejersker og plejepersonale er det, som gør det danske system så unikt, at vi kan tjene penge på det.”

I øjeblikket findes der to initiativer med dansk-inspirerede børnehaver i Kina – begge i Chengdu i Vestkina:

1) VIA University College, Viborg Kommune og Golden Apples samarbejde om børnehaven Magic Forest Kindergarten, hvor der er udsendt en dansk leder, der i samarbejde med en kinesisk leder skal transformere børnehaven til en dansk-kinesisk børnehave.

2) Danskeren Kasper Magnus er netop i gang med at starte sin tredje dansk-inspirerede børnehave i Chengdu sammen med hans kinesiske partner. Den første børnehave, Sweet Grapes, har været i gang i over to år. Han er blevet interviewet til Globus Kina, og du kan finde podcasten her.

Skærmbillede 2014-08-18 kl. 14.47.26

Udfordringer

1) Eksport af bløde værdier

En af de helt store udfordringer ved at eksportere danske børnehaver – og velfærd generelt – er, at en vigtig del af det man eksporterer består af bløde værdier, som er indlejret i den danske kultur.

Denne viden er først og fremmest svær at gøre eksplicit, da den er indlejret i os, hvilket gør den ekstra svær at overføre til andre – især på tværs af kultur – og sprogbarrierer. Det giver således også mange problemer i forhold til, hvordan man uddanner kinesisk personale i den danske model.

Dette gør forretningsmodellen meget skrøbelig, da den er afhængig af menneskelig viden og kompetencer fx i form af udstationering. I begge de danske børnehaver er der i øjeblikket en dansk leder, der kan lære fra sig og være med til at implementere nye arbejdsgange m.m., hvilket giver god mening. Det bliver derfor problematisk, hvis det på et tidspunkt bliver svært at få danskere til at tage til Kina og varetage disse opgaver. Rotationsordninger er heller ikke nødvendigvis optimale, da det kræver mange ressourcer at træne en ny en op samt skaber meget udskiftning i børnehaverne.

2) Tilpasning af den danske model til den nye kontekst

Den danske børnehavemodel konflikter på mange måder med den kinesiske model. Først og fremmest fordi kinesiske børnehaver i dag minder mere om skole ofte med klasseundervisning og mange aktiviteter, der bestemmes af læreren, hvilket i høj grad skyldes uddannelsessystemet som allerede beskrevet. Derfor kan det være svært at overbevise kinesiske forældre om, at den danske model ruster deres børn lige så godt fagligt, da det at kunne præstere ved tests er en forudsætning for at kunne klare sig i uddannelsessystemet. Den danske models fokus på det individuelle barns udvikling, sociale kompetencer m.m. er også langt sværere at måle på end de end konkrete testresultater.

I den danske model er der også et stort fokus på udendørsaktiviteter, og det er de meget interesserede i fra kinesisk side. Der er dog visse begrænsninger i forhold til at lave udendørsaktiviteter i børnehaver i Kina, som vi kender dem herhjemme. Dels er der ofte ikke plads til store legepladser, men en endnu større udfordring er, at kinesiske pædagoger har et større ansvar for børnene end fx danske pædagoger forstået på den måde, at hvis et barn kommer til skade i børnehaven og fx får en rift eller endda brækker et ben, bliver pædagogerne oftest stillet til ansvar af forældrene, og i visse tilfælde kan de blive sagsøgt. Derfor kan visse aktiviteter være for risikable at lade børnene indgå i.

Fundamentale forskelle som disse skal tages med, når man vil starte en dansk-inspireret børnehave i Kina. Der skal derfor findes kompromiser fx i balanceringen af skolelignende aktiviteter og leg for at finde ud af, hvad der kan fungere, og hvad der er muligt i den nye kontekst.

3) Den danske lovgivning

På trods af det store fokus på velfærdseksport i Danmark, hænger lovgivningen ikke sammen med de nationale mål på området. Som det ser ud nu, er det ekstremt svært for offentlige institutioner som uddannelsesinstitutioner at eksportere deres ydelser, da de ikke må løbe en risiko, på trods af at det netop er disse institutioner der besidder den viden, som Danmark ønsker at eksportere. Derudover er det ikke normalt at tænke kommercielt i den offentlige sektor, og der er flere bekymringer vedrørende velfærdseksport som fx:

  • at skatteyderes penge bruges på aktiviteter, der foregår i udlandet og dermed ikke direkte er til gavn for danske skatteydere.
  • at den offentlige sektor udkonkurrerer den private sektor ved hjælp af skattekroner.
  • hvorvidt det er den offentlige sektors opgave at engagere sig i den slags aktiviteter.

På trods af udfordringerne er potentialet stadig stort – især hvis VIA University College og Viborg Kommune får knækket koden til at finde den rette forretningsmodel, som muligvis vil kunne overføres til eksport af andre velfærdsydelser til Kina. Med den rette forretningsmodel begynder velfærdseksport først at blive interessant for Danmark, og det vil højst sandsynligt kunne hjælpe med at løsne lovgivningen op en smule på det område.

Vil du vide mere?

Kontakt mig på michelleroedgaard@gmail eller i kommentarfeltet, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.

Referencer:

  • Boutrup (2013): Den fortabte danske model, February 15th, 2014 from: http://christinaboutrup.dk/sweet-sour/11-den-fortabte-danske-model/
  • DEA (2013): Uddannelseseksport – det nye bacon? February 10th, 2014 from: http://dea.nu/sites/default/files/Uddannelseseksport_web.pdf
  • Globus Kina (2013): Uge 48 – 1. December 2013, podcast, February 1st, 2014 from: http://arkiv.radio24syv.dk/video/8998756/globus-kina-uge-48-2013
  • Globus Kina (2014): Uge 2 – 12. Januar 2014, podcast, February 1st, 2014 from: http://arkiv.radio24syv.dk/video/9168935/globus-kina-uge-2-2014
  • Politiken (2013): Kina vil lære af Danmark: importerer danske børnehaver og pædagoger, February 10th, 2014 from: http://politiken.dk/indland/ECE1999604/kina-vil-laere-af-danmark-importerer-danske-boernehaver-og-paedagoger/
  • Thøgersen, S. (2012): Chinese Students’ Great Expectations: Prospective pre-school teachers on the move, Learning and Teaching, Berghahn Journals, Vol. 5, issue 3, 75-93
  • Tobin, J., Wu, D. & Davidson, D. (1989): Preschool in Three Cultures: Japan, China and the United States, Yale University Press
  • Tobin, J., Hsueh, Y. & Karasawa, M. (2009): Preschool in Three Cultures Revisited: China, Japan and the United States, The University of Chicago Press
  • Ugebrevet A4 (2014): Velfærd kan blive det nye bacon, March 10th, 2014 from: http://www.ugebreveta4.dk/velfaerd-kan-blive-det-nye-bacon_13947.aspx