Gennem nogle kontakter var jeg så heldig at få et møde i stand med Anne Marie Buch, som har boet i Beijing de sidste to år. Det er altid spændende at høre om, hvad der får folk til Kina.

Især folk som Anne Marie, der har store forhåbninger til Kinas fremtid og gerne vil være med til at løse nogle af landets problemer som eksempelvis den voksende ældrebyrde, som jeg fik muligheden for at blive meget klogere på.

Kinas voksende ældrebyrde

Af forskellige årsager vil Kinas ældrebyrde vokse sig større og større i fremtiden. Dette skyldes dels Kinas et-barns politik, større velstand og længere levealder. Dette betyder, at Kinas kommende ældrebyrde er enorm. Tal viser, at antallet af kinesere over 60 år vil stige fra omtrent 178 mio. i 2010 til 282 mio. i 2025. I Kina står det indskrevet i loven, at man er finansielt ansvarlig for sine forældre, og at man skal tage sig af dem, når de bliver gamle. Traditionen har derfor været, at forældrene flytter ind hos sønnen eller datteren og bor der de sidste år af deres liv, hvor de hjælper til med pasningen af deres børnebørn.

En ældre dame i bussen med sit barnebarn.

Der er dog ved at ske et skift i familietraditionerne bl.a. fordi et par hurtigt kan komme til at stå for fire forældre og otte bedsteforældre samtidig med, at deres ene barn skal forkæles og paces. Dette vil være en alt for stor byrde økonomisk og tidsmæssigt. Det forudses derfor, at der er et kæmpe potentiale for at etablere plejehjem og hjemmepleje i Kina.

Den kinesiske regering opfordrer i høj grad private spillere til at komme på banen i etableringen af flere plejehjem, og er også åbne overfor offentlige-private samarbejder, hvor regeringen bl.a. stiller jord og faciliteter til rådighed, men et privat firma driver selve plejehjemmet.

Der bliver i øjeblikket eksperimenteret en del med forskellige forretningsmodeller indenfor plejehjem, men det lader ikke til, at nogen har fundet den helt rigtige endnu. De vestlige virksomheder på markedet laver typisk plejehjem af meget høj kvalitet og mange har endda frisører, golfbaner, spa m.m. tilknyttet. Det er bl.a. noget lignende danske Danish Care Group (D’Care) har på tegnebrættet, da de gerne vil ind på ældremarkedet indenfor en række områder. Dette indebærer bl.a. etablering af plejehjem i Vestkina, hvor både arkitektfirmaer, rengøringsfirmaer og uddannelsesinstitutioner er involveret i konstruktionen, uddannelse af plejepersonale m.m. Ideen er at overføre dansk know-how og danske værdier indenfor plejehjem til det kinesiske marked.

Det har naturligvis betydning for priserne, hvilket er problematisk, da især ældre kinesere har det med at holde på pengene og i stedet gemme penge til fremtidige generationer. De offentlige plejehjem i Kina er meget billige, men man kan stå på venteliste i mange, mange år, før man får en plads. Et eksempel på dette er People’s First Nursing Home i Beijing, der huser 1100 ældre, men har 10.000 på venteliste i øjeblikket. Man siger, at der er 100 års ventetid.

Jeg mødte denne rare ældre dame, der fortalte mig, at hendes hund var 11 år og derfor skulle køres rundt.

Spørgsmålet er også, om kineserne er klar til at sende deres forældre på plejehjem, eller om det vil se dårligt ud udadtil. Jeg spurgte en af mine kinesiske venner og hun sagde, at hun ikke ville kunne få sig selv til at sende sine forældre på plejehjem, da hun ville fremstå som en dårlig datter. Ifølge Anne Marie kan de dog blive nødt til at blive klar.

Derudover skal plejehjemmene tilpasses den kinesiske kultur. Kinesere har eksempelvis ikke samme behov for privatliv. Kulturen er meget kollektivistisk, hvilket skaber behovet for mere fokus på fællesarealer, og delte værelser og bad er tilsyneladende ikke et problem for kineserne.

Anne Marie Buch

45-årige Anne Marie kom som sagt til Beijing for godt to år siden sammen med tre ud af hendes fire børn. Med hendes baggrund som læge havde hun i en længere periode forsøgt at finde en mulighed for at rejse udenfor Europa. Da hun så, at International SOS i Beijing havde en ledig stilling, tog hun chancen og søgte. Her har hun arbejdet de sidste to år, hvor hun agerer praktiserende læge over telefonen primært til expats i Kina.

Men ved siden af drømmer hun om at starte et plejehjem…

Hvorfor vil Anne Marie starte plejehjem?

Anne Marie har altid været glad for ældre mennesker, og har bl.a. ved hjælp af hendes søns kinesiske kæreste erfaret, at man i Kina ikke ved meget om, hvordan man tager sig af ældre mennesker specielt ældre mennesker med et faktisk pasningsbehov eksempelvis demente. Meget få i Kina er specialiseret i geriatri (læren om ældre). Hun så derfor et behov for bedre pasning og pleje af ældre, og tilbud der ikke kun gjaldt ældre, der stadig kan klare sig selv og kræver minimal assistance.

Hun er i derfor i samarbejde med en konsulentvirksomhed i Beijing gået i gang med at se på mulighederne, eventuel forretningsmodel m.m. Som Anne Marie selv siger, har hun ikke tænkt sig at forlade Kina lige foreløbig, hvilket vist er en ganske sund indstilling, hvis man skal drive business i Kina, da alt tager længere tid.

De der kinesere…

Anne Marie fik naturligvis også det obligatoriske spørgsmål om, hvad vi kan lære af kineserne. Det kunne hun hurtigt svare på, selvom der ifølge hende også er visse ting, vi ikke kan lære af kineserne.

Hvad vi kan lære:

Vi skal bestille noget: ifølge Anne Marie er danskere noget forkælede, men i Kina ved man godt, at man er nødt til at bestille noget.

Kineserne tager ikke alting så tungt. Ting de ikke kan gøre noget ved, lader de være med at bekymre sig om. Eksempelvis forureningen. Den kan de ikke gøre noget ved, så de lader være med at snakke om den.

Hvad kan vi IKKE lære:

Det kinesiske skolesystem kan vi ikke lære af, da det ikke skaber individuelle og selvstændigt tænkende individer, men individer der kun forstår at følge en opskrift. Dette er så småt også ved at gå op for kineserne selv, og flere af mine medstuderende har udtrykt, at de ikke er kreative grundet deres uddannelsessystem.

 

En håndfuld ældre kinesere der mødes om et slag kinesisk skak i Beijings gader.

Der er ingen tvivl om, at der kommer et stigende behov for plejehjem i Kina. Spørgsmålet er blot, hvornår markedet er modent nok, og hvornår man finder en forretningsmodel, der rammer rigtigt både hvad angår pris, lokalitet og faciliteter. Jeg ønsker Anne Marie rigtig meget held og lykke med det ambitiøse projekt og glæder mig til at følge det i fremtiden.