I dette indlæg har jeg overladt ordet til Christian Byrge, der forsker i nytænkning. Han er adjunkt på Aalborg Universitet, og har bl.a. undervist mig her i Beijing i kreativitet, som han har beskæftiget sig med i mere end 7 år.

Christian åbner ballet til en diskussion om, hvorvidt danskerne eller kineserne er mest kreative, eller hvordan vi finder ud af det:

Kreativitet er centralt i langt størstedelen af vores hverdag. Vi har brug for at være kreative, når vi skal udvikle ideer til, hvad vi vil lave til aftensmad, hvad vi skal lave i weekenden, og hvilken gave vi skal give til fødselaren. Vi har også brug for kreativitet, når vi skal skabe ideer til at løse både simple og komplekse opgaver på arbejde og i skolen. Og så har vi brug for ideer, når vi skal udvikle fremtidens produkter og services. Helt grundlæggende er kreativitet central for vores konkurrenceevne og for opretholdelsen og udviklingen af levestandarden (både ud fra et økonomisk, et personligt og et socialt synspunkt).

Christian Byrge

Christian Byrge

Når kreativitet er så central, så må vi jo håbe at vi i Danmark er mere kreative end for eksempel i Kina?

Spørger du den gængse dansker, så vil svaret ofte være, at danskere selvfølgelig er mere kreative end kineserne. Men er spørgsmålet virkelig så let at svare på?

Det vil være naturligt at ty til forskningen for at finde svar på forskellen mellem dansk og kinesisk kreativitet. Men her finder vi stort set kun viden om den forskel, der er på, hvad vi lægger af betydning i ordet kreativitet. Det vil dog være naturligt på en dansk blog at tage udgangspunkt i den gængse danske definition af kreativitet (som er udbredt i det meste af vesten): kreativitet er originalt og brugbart. Til mit kendskab ligger der ingen komparative studier af kreativ produktion, der sammenligner Danmark og Kina. Der findes dog en række mere konceptuelle sammenligninger især i forhold til traditioner, kultur og lignende. Men hvis vi ikke kan finde svar på forskellen i evnen til at være kreative i forskningen, så er der vel kun tilbage at tage udgangspunkt i anekdoter, personlige oplevelser og tro? Både ja og nej!

Ja, fordi vi ikke har andet. Nej, fordi vi ved en del om en række vigtige faktorer for kreativitet. Derfor vil jeg opremse en række af disse faktorer herunder i håb om, at de vil blive arbejdet videre med ud fra anden forskning, anden erfaring og lignende på denne blog.

Viden er central for kreativitet på to måder: vi har brug for domænerelateret viden for at forstå et problem eller en udfordring, og vi har brug for at anvende viden på tværs for at udvikle nye ideer. Den domænerelaterede viden fås gennem uddannelse, oplæring og erfaring. Kreativitetsforskere er generelt enige om, at denne viden er helt grundlæggende for at være kreativ omkring et problem (eller en udfordring). Vi skal samtidig være i stand til at anvende viden på tværs af professioner og fagligheder. Nye ideer opstår, når man “blander” to typer viden, der normalt ikke har noget med hinanden at gøre. Så man kan egentlig sige, at kreativitet både kræver dyb og bred viden.

Tænkestilen er også vigtig for kreativitet. Kreative mennesker er i stand til at tænke flydende, fleksibelt, originalt samt at bygge videre på andres ideer. En flydende tænkestil er karakteriseret ved, at tankerne bare flyder med ideer der passer til det problem, man arbejder med. En fleksibel tænkestil gør det let at skifte perspektiv på en problemstilling, og herved skifte imellem mange typer af ideer. En original tænkestil er karakteriseret ved en evne til at udvikle og være åbensindet over for ideer, der kan skabe ny indsigt. Tænkestilen ser ud til at ændre sig gennem livet. Blandt andet mindskes vores evne til at anvende viden fleksibelt, efterhånden som vi bliver erfarne inden for et specifikt fag. Sagt på en anden måde: når vi bliver kloge til et fag, så er der en stor risiko for, at vi bliver mindre kreative indenfor netop dette fag. Hov, er det ikke en modsigelse af vores behov for domænerelateret viden? Nej, fordi det ikke er mængden af viden, der er problemet. Det er den tænkestil, der ofte bliver skabt, når man bliver klog på et fag. Man skal derfor aktivt gøre noget for at vedligeholde en kreativ tænkestil, efterhånden som man får erfaring indenfor et fag. Dette kan blandt andet gøres gennem træning og ved at omgås kreative mennesker og kreative miljøer.

Motivation for at skabe nyt behøves for at få kontinuerlig og gennemslagskraftig kreativitet. Denne motivation skal primært komme indefra. Udefra kommende motivation kan mindske kreativiteten. Det vil sige at belønningssystemer, meritsystemer og avanceringssystemer, der bygger på, at mennesker skal yde (kreativitet) for at nyde kan være håbløse for kreativiteten. Den interne motivation kommer, fordi vi synes noget er sjovt og spændende at lave – ikke fordi vi får noget (materialistisk) ud af det – men alene for fornøjelsens skyld. Det er her, at humor hænger uløseligt sammen med kreativitet. Humor kan skabe en afslappethed og en mental fjernelse fra tanker om output, som kan skabe den interne motivation.

Tid er noget, man skal tage sig for at lykkedes. Det er vigtigt for mange ting, og især også for kreativitet. Man ser kreativiteten som noget, der enten kommer eller ej, når man skal bruge det. Og alt for få sætter den nødvendige dedikerede tid til side til det kreative arbejde. I jagten på at nå deadlines og kvalitetstid, skærer man ned på tænketiden og herunder især den tænketid, der skal bruges til at tænke nye ideer og alternativer. Resultatet kan være en meget begrænset mængde kreativitet. Det er vigtigt at afsætte tiden til kreativiteten, og det er vigtigt at kunne leve med uløste problemstillinger og dermed vente med beslutninger indtil en eventuel deadline.

Koncentration er for mange noget, man gør når man spiller spil, dyrker sport eller læser avis. Mange kan have svært ved at være koncentreret på en bestemt opgave i længere tid uden at lade sig distrahere over de mange muligheder vi har, herunder kaffe, Facebook, netavisen, social chatting etc. Men det går ud over kreativiteten. Kreativitet kræver en enorm koncentration. Den bedste koncentration kommer, når man mister fornemmelsen for tid og sted, og kun har en ting i hovedet – opgaven eller problemet. I nogle kulturer er man fra barn trænet i at koncentrere sig eller har arbejdet med koncentrationen som en naturlig del af studier og for eksempel meditation.

Samarbejde er vigtigt, fordi det giver kognitiv stimulering samt en bredde i viden. Om vi er gode til at samarbejde eller ej er en relativ ting. Hvis man for eksempel skal samarbejde med nogle, der minder meget om en selv, så er det ofte let. Men skal man arbejde meget på tværs af fagligheder, holdninger og kulturer, så kan det være noget sværere. Samarbejde som emne kan give et nyt perspektiv på dette blogindlæg. For måske handler det ikke så meget om, hvorvidt danskere eller kinesere er mest kreative. Men måske handler det mere om, hvordan vi kan samarbejde på tværs af disse to lande for at skabe ny indsigt og nye ideer. Jeg har selv brugt de sidste 8 måneder på at samarbejde med min kinesiske samarbejdspartner om forskning og undervisning. Og dette er nok første gang, jeg er blevet sat til vægs på min kreativitet. Min kinesiske samarbejdspartner får simpelthen flere og bedre ideer end mig til både design af studier, forståelse af data, og nye måder at lave projekter på. I mine kollegers, familiens og venners øjne bliver jeg ofte opfattet som kreativ og opfindsom, men jeg har dog meget svært ved at følge med alle de velkvalificerede ideer, der strømmer gennem Skype til Danmark. Men endnu bedre er det, at når vi kombinerer vores ideer, så oplever vi begge en læring og udvikling, som sjældent kan udvikles med andre samarbejder, jeg har haft med danskere og hun har haft med kinesere.

Jeg håber at de næste blogs kan bygge videre på disse indledende tanker om kreativiteten i Danmark og Kina.